Indkomstfordeling

I dette kapitel præsenteres indkomstfordelingen. Der sammenlignes med seneste tilsvarende tal fra andre nordiske lande og EU. Slutteligt præsenteres en særopgørelse af indkomstfordelingen blandt husstande med børn.

 

Når vi undersøger uligheden i indkomst blandt grønlandske husstande, anvendes den ækvivalerede disponible husstandsindkomst, hvormed det er muligt at sammenligne indkomsten på tværs af husstandenes størrelse og alderssammensætning.

 

I det følgende præsenteres tre fordelingsmål, der hver især beskriver et område af indkomstfordelingen:

 

·         Gini-koefficient

·         Relativ fattigdom

·         S80/20

 

Alle tre fordelingsmål er beregnet efter retningslinjerne i The European Union Statistics on Income and Living Conditions (EU-SILC), der opfylder OECD-kravene på området, og sikrer en høj grad af sammenlignelighed med andre lande, jf. metodeafsnittet i kapitel 6.

 

Indkomstfordeling er ikke kun et udtryk for, hvor lige eller ulige et samfund er. Indkomstfordeling kan også afspejle, at folk befinder sig på forskellige stadier i deres livsforløb. Unge under uddannelse har fx typisk en lav indkomst, som stiger når deres uddannelse færdiggøres, og de får mere erhvervserfaring. Derudover kan indkomstforskelle i samfundet skyldes, at nogle personer bevidst vælger en lavere indkomst fx ved at arbejde på deltid.

 

Indkomstfordeling i Grønland 2002-2018

På trods af forskellige fokusområder af indkomstfordeling, viser de tre fordelingsmål samme overordnede tendenser. Særligt bemærkelsesværdigt er det forholdsvis store fald i uligheden og den relative fattigdom fra 2004 til 2005. Et fald, der formentlig kan tilskrives de ændringer i skattelovgivningen, der netop blev foretaget med virkning fra og med 2005.

 

Personfradraget blev således pr. 1. januar 2005 hævet fra 40.000 kr. til 48.000 kr. og standardfradraget fra 8.000 kroner til 10.000 kr., mens skatteprocenten blev hævet med 2 procentpoint. Disse ændringer medførte lavere skattebetalinger i lavindkomstgrupperne og højere i højindkomstgrupperne, mens det samlede skatteprovenu var stort set uændret.

 

Vær opmærksom på, at niveauskiftet fra 2016 til 2017 delvist skyldes de ændrede skatteregler for indbetaling på pensionsordninger placeret udenfor Grønland, der påvirker udviklingen i samtlige fordelingsmål fra 2016 til 2017!

 

Gini-koefficienten

Gini-koefficienten er et af verdens mest anvendte fordelingsmål, som med et enkelt tal angiver graden af ulighed i indkomstfordelingen. Koefficienten er et tal mellem 0 og 100. Jo tættere Gini-koefficienten ligger på 0, jo mere ligeligt er indkomsterne i samfundet fordelt.

 

Gini-koefficienten for Grønlands ækvivalerede disponible husstandsindkomst har generelt været stigende siden 2002, indikerende en stigende ulighed i det grønlandske samfund, jf. figur 5.1. I 2018 var Gini-koefficienten 35,4.

 

Figur 5.1. Gini-koefficient 2002-2018

Anm.: Foreløbige tal for 2018.

Kilde: http://bank.stat.gl/INDF1

 

En fuldkommen lige indkomstfordeling er en sjældenhed i den virkelige verden. Gini-koefficientens styrke er, at den med et enkelt tal beskriver afstanden i indkomst mellem personerne med de mindste og største indkomster. Den er derfor simpel at anvende i formidling af indkomstulighed.

 

Ulempen ved Gini-koefficienten er imidlertid, at koefficienten er helt uafhængig af indkomstniveauet. Gini fortæller os med andre ord intet om, hvorvidt de fattigste i samfundet er blevet fattigere. En stigende Gini-koefficient udtrykker således udelukkende, at gruppen med de højeste indkomster har rykket sig hurtigere end gruppen med de laveste indkomster, efterladende en mere ulige indkomstfordeling i samfundet.

 

Relativ fattigdom

Relativ fattigdom betyder, at fattigdom måles i relation til den generelle levestandard i samfundet. Det vil sige, at man betragtes som relativ fattig, hvis man er langt fra at have de samme økonomiske muligheder og vilkår, som de fleste andre i samfundet, idet normen defineres som medianindkomsten i samfundet. Medianindkomsten er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen har en lavere indkomst og halvdelen har en højere indkomst.

 

Figur 5.2. Relativ fattigdom 2002-2018  

Anm.: Foreløbige tal for 2018. ROP40, ROP50 og ROP60 angiver den andel af befolkningen, der bor i en husstand med en indkomst mindre end henholdsvis 40 pct., 50 pct. og 60 pct. af medianindkomsten.

Kilde: http://bank.stat.gl/INDF1

 

Forholdet mellem høj- og lavindkomst (S80/20)

Fordelingsmålet S80/20 beskriver forskellen mellem den samlede indkomst blandt de 20 pct. med højest indkomst og den samlede indkomst hos de 20 pct. med lavest indkomst. S80/20 er således et udtryk for den økonomiske afstand mellem toppen og bunden af husstandene i indkomstfordelingen. Målet anvendes ofte til at beskrive uligheden internationalt.

 

Forholdet mellem høj- og lavindkomst husstande følger samme tendens som Gini-koefficienten. I 2018 lå den grønlandske S80/20 rate på 5,7, jf. figur 5.3. Det betyder, at husstande i højindkomstgruppen har en ækvivaleret disponibel indkomst 5,7 gange højere end husstandene i lavindkomstgruppen.

 

Figur 5.3. Forholdet mellem høj- og lavindkomst husstande 2002-2018

Anm.: Foreløbige tal for 2018. Figuren angiver S80/20, der beregnes som forholdet mellem den samlede indkomst for de 20 pct. med højest indkomst og den samlede indkomst for de 20 pct. med lavest indkomst. En højere værdi af S80/20 udtrykker således større ulighed, mens en lavere værdi udtrykker større lighed.

Kilde: http://bank.stat.gl/INDF1

 

International sammenligning

Indkomstulighed mellem grønlandske husstande ligger, ligesom den relative fattigdom på et højere niveau sammenlignet med de øvrige nordiske lande, jf. figur 5.4 og figur 5.5.

 

Figur 5.4. Gini-koefficient for de nordiske lande og EU

Anm.: Foreløbige tal for Grønland.

Kilde: http://bank.stat.gl/INDF1, EU-SILC og Nordisk Ministerråd.

 

Sverige har gennem de seneste år, oplevet en så betydelig stigning i den relative fattigdom, at Grønland og Sverige nu ligger på samme niveau, når den kritiske indkomstgrænse er 60 pct. af medianindkomsten, jf. ROP60 i figur 5.5. Sammenlignes der med EU-gennemsnittet, viser begge figurer, at de grønlandske indkomster generelt betragtet er mere ulige fordelt end i EU-landene.

 

Figur 5.5. Relativ fattigdom i de nordiske lande og EU

Anm.: Foreløbige tal for Grønland. ROP50 og ROP60 angiver den andel af befolkningen, der bor i en husstand med en indkomst mindre end henholdsvis 50 pct. og 60 pct. af medianindkomsten.

Kilde: Nordisk Ministerråd. Seneste tilgængelige tal i Nordisk Statistikbank.

 

Indkomstfordeling blandt husstande med børn

I dette afsnit præsenteres de tre fordelingsmål i en særopgørelse baseret på indkomsten i husstande med mindst ét barn under 18 år. Beregningerne er foretaget efter samme metode som beskrevet i afsnit 5.1.

 

Udviklingen i Gini-koefficienten for husstande med børn følger samme mønster som Gini-koefficienten for hele landet, jf. figur 5.6. Gini-koefficienten for husstande med børn ligger imidlertid på et lavere niveau, hvilket indikerer, at indkomsten i husstande med børn er mere ligeligt fordelt end indkomsten i landets husstande som helhed.

 

Figur 5.6. Gini-koefficient 2002-2018

Anm.: Foreløbige tal for 2018.

Kilde: Særopgørelse ud fra det husstandsorienterede indkomstregister.

 

Den relative fattigdom blandt husstande med børn følger samme tendens som den relative fattigdom for alle husstande, jf. figur 5.7. I store træk er niveauerne ens for de to fordelinger gennem perioden 2002-2018.

 

Figur 5.7. Relativ fattigdom blandt husstande med børn 2002-2018

Anm.: Foreløbige tal for 2018. ROP40, ROP50 og ROP60 angiver den andel af børn, der bor i en husstand med en indkomst mindre end henholdsvis 40 pct., 50 pct. og 60 pct. af medianindkomsten.

Kilde: Særopgørelse ud fra det husstandsorienterede indkomstregister.

 

I lighed med de to andre fordelingsmål følger S80/20 beregnet på husstande med børn i store træk samme udvikling som for alle husstande. Tallene for børnehusstande ligger dog gennem hele perioden 2002-2018 en anelse under landstallene, jf. figur 5.8. Indkomsten i børnehusstande er således mere ligeligt fordelt, når der måles på såvel Gini-koefficient som S80/20 sammenlignet med indkomstfordelingen i alle husstande over ét.

 

Figur 5.8. Forhold mellem høj- og lavindkomst i husstande 2002-2018

Anm.: Foreløbige tal for 2018. Figuren angiver S80/20, der beregnes som forholdet mellem den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med højest indkomst og den samlede indkomstmasse for de 20 pct. med lavest indkomst. En højere værdi af S80/20 udtrykker større ulighed, mens en lavere værdi udtrykker større lighed.

Kilde: Særopgørelse ud fra det husstandsorienterede indkomstregister.